Hvorfor købsprisen kun er halvdelen af regnestykket

Du står og sammenligner to printere: den ene koster 49 euro, den anden 149 euro. Ved første øjekast virker den billigste som det oplagte valg. Men ved en printer siger købsprisen ikke meget om, hvad maskinen reelt kommer til at koste dig over hele sin levetid. Det afgørende er prisen pr. side, altså det beløb, hver udskrevet side bruger af blæk eller toner. En billig printer med dyre patroner kan over et eller to år koste betydeligt mere end en dyrere maskine med billige forbrugsvarer.

Producenterne regner ofte med en lille avance på selve printeren og tjener hovedparten på de patroner, du bliver ved med at købe bagefter. Det er et velkendt princip, ligesom med barbermaskiner og barberblade, og det kan betale sig at regne det med, når du køber, i stedet for kun at se på tallet på prisskiltet.

Sådan regner du prisen pr. side ud

Regnestykket er enkelt, så snart du kender to tal: prisen på en ny patron eller tonerkassette og det antal sider, producenten angiver for den. Dividerer du prisen med antallet af sider, får du prisen pr. side. Producentens angivelse bygger som regel på en standard med en fast dækning, for eksempel at fem procent af siden er trykt, ren tekst uden fotos. Et dokument med mange grafikker eller fotos bruger tilsvarende mere blæk end forudsat i standarden.

Blæk eller laser: forskellig økonomi

Blækprintere er som regel billigere at købe, men de enkelte patroner rækker til gengæld ofte kun til nogle hundrede sider. Laserprintere koster mere at anskaffe, men tonerkassetterne holder til gengæld tit til flere tusinde sider. Til meget tekst i hverdagen, for eksempel fakturaer eller formularer, kan en laserprinter som regel bedst betale sig over tid. Til fotoudskrifter en gang imellem er blækprinteren stadig det bedste valg, fordi den gengiver farveovergange mere fint.

En anden forskel viser sig, hvis du ikke printer i længere tid. Blækprintere kan tørre ind, når de ikke bliver brugt, hvilket giver tilstoppede dyser og nogle gange gør en dyr rensepatron eller et værkstedsbesøg nødvendigt. Laserprintere med tonerpulver har ikke det problem, fordi toner ikke tørrer ind, men først bliver opvarmet og fikseret under udskrivningen. Printer du kun uregelmæssigt, bør du tage det punkt med i regnestykket og ikke kun se på selve prisen pr. side.

Et gennemregnet eksempel

Lad os sige, at printer A koster 49 euro at købe. En ny patron til den koster 24 euro og rækker ifølge producenten til 200 sider, det giver 12 cent pr. side. Printer B koster 149 euro, dens tonerkassette koster 79 euro og rækker til 2.500 sider, det giver godt 3 cent pr. side. Printer du omkring 1.000 sider om året, betaler du med printer A cirka 120 euro alene for blæk, med printer B cirka 32 euro for toner. Lægger du den højere købspris for printer B til, er den ekstra investering på 100 euro tjent ind igen efter godt et år takket være de lavere løbende udgifter, og hvert år derefter sparer du med printer B omkring 88 euro i forhold til printer A.

Hvorfor XL-patroner og blæktanksystemer tit er billigere

Ud over standardpatronen tilbyder mange producenter en XL- eller XXL-variant, som godt nok koster mere at købe, men giver forholdsvis flere sider og dermed sænker prisen pr. side. Nogle blækprintere har desuden en blæktank, du fylder op, i stedet for enkelte patroner, så du hælder blæk på fra flasker. Sådan en printer koster som regel mere at købe, men prisen pr. side er til gengæld ofte markant lavere end ved klassiske patronsystemer. Om det kan betale sig, afhænger af, hvor meget du faktisk printer i løbet af et år.

Andre løbende udgifter, der er nemme at overse

Ud over blæk eller toner kommer papir, hvor prisen svinger efter kvalitet og mængde. Nogle laserprintere skal desuden have en ny tromle eller et vedligeholdelsessæt efter et vist antal sider, og det står som regel særskilt i producentens oplysninger om forbrugsvarer. Det kan betale sig at tjekke kort før købet, om den slags ekstradele overhovedet er aktuelle for den pågældende model, i stedet for først at opdage det, når noget holder op med at virke.

• Divider prisen på patron eller toner med producentens angivne antal sider for at finde prisen pr. side.
• Sammenlign det tal mellem flere modeller, ikke kun printerens købspris.
• Vurder realistisk, hvor meget du printer om året, før du vælger mellem blæk og laser.
• Tjek, om XL-patroner eller et blæktanksystem sænker prisen pr. side ved den mængde, du printer.

Før du bestiller en bestemt printer, kan det betale sig at kigge under kategorier for at sammenligne priser på både printer og de tilhørende forbrugsvarer. Hvordan du generelt vurderer løbende udgifter til husholdningsapparater, følger et meget lignende princip som ved printere: Købsprisen er kun begyndelsen på regnestykket. Og hvad den lovpligtige reklamationsret dækker ved en fejl inden for de første to år, forklarer artiklen om garanti og reklamationsret.

Ofte stillede spørgsmål

Er producentens angivelser af antal sider realistiske?

De bygger på en fastlagt teststandard med lav dækning. I hverdagen med flere grafikker, fotos eller tættere tekst ender det antal sider, du faktisk får, ofte lavere end angivet.

Kan det betale sig med en dyrere printer, hvis jeg printer lidt?

Ikke nødvendigvis. Ved meget få sider om året mærker du næsten ikke den lavere pris pr. side, mens den højere købspris aldrig bliver tjent ind. Regnestykket giver især mening, hvis du printer jævnligt.

Hvad er billigst i længden, originale eller kompatible patroner?

Kompatible patroner koster som regel mindre pr. side, men udskriftskvaliteten og holdbarheden kan variere fra producent til producent. Det giver stadig mening at sammenligne prisen pr. side, uanset hvilken variant du vælger.

Tæller strømforbruget mærkbart med i printerens udgifter?

Sammenlignet med blæk eller toner er strømforbruget for en printer ved normal brug som regel markant lavere. Forbrugsvarerne er i langt de fleste tilfælde den største udgift.