Tre kort, tre forskellige principper

Debetkort, kreditkort og forudbetalt kort ser ofte helt ens ud i webshoppens formular: et felt til kortnummeret, et til udløbsdatoen og et til kontrolcifrene. Bag dem arbejder de tre korttyper dog efter ret forskellige principper, som først og fremmest påvirker, hvornår dine penge faktisk bliver trukket.

Ved en enkelt ordre er forskellen ofte ligegyldig, men når det gælder kontrollen med dit eget forbrug og håndteringen af et problem efter købet, betyder den noget.

Debetkort: pengene trækkes direkte fra din egen konto

Et debetkort er knyttet direkte til din lønkonto. En betaling bliver trukket fra den saldo, der står på kontoen, kort tid efter, som regel inden for få dage efter bestillingen. Er der ikke dækning nok på kontoen, kan betalingen blive afvist, eller kontoen kan gå i minus, alt efter hvilken aftale du har med din bank. Udgiften er dermed tæt knyttet til de penge, du faktisk har, uden en ekstra kreditramme ind imellem.

Kreditkort: betaling på kredit med afregning senere

Ved et kreditkort er det først kortudstederen, der lægger beløbet ud for dig. Selve opkrævningen sker samlet, som regel én gang om måneden via en opgørelse over alle køb i perioden. Mellem købet og din egen betaling til kortudstederen ligger der derfor et stykke tid, hvor du endnu ikke selv har betalt pengene. Kreditkort giver desuden ofte en struktureret mulighed for tilbageførsel, hvis en ordre ikke kommer frem som aftalt.

Forudbetalt kort: kun så meget, som du har sat ind på forhånd

Et forudbetalt kort fungerer omvendt af et kreditkort: Du sætter først et beløb ind på kortet, og kun det beløb kan bruges til betalinger. Er det brugt, bliver en ny betaling ganske enkelt afvist, uanset hvor mange penge der står på en tilknyttet lønkonto, eller om der overhovedet er en. Det gør forudbetalte kort praktiske til et fast budget for onlinekøb eller i situationer, hvor du ikke vil have en fast forbindelse mellem kortet og din egen hovedkonto.

Sikkerhed og købersikkerhed sammenlignet

De tre korttyper adskiller sig også i, hvor let en forkert eller svigagtig trækning kan blive rullet tilbage. Ved et kreditkort er en tilbageførsel via kortudstederen en etableret vej, hvis en bestilt vare ikke kommer frem, eller hvis en trækning ikke var godkendt. Ved et debetkort afhænger forløbet mere af din egen bank, mens den største mulige skade ved et forudbetalt kort er begrænset fra starten af det beløb, der står på kortet, til gengæld er en tilbageførsel dér ikke altid lige så enkel. Hvad købersikkerhed ved onlinekøb grundlæggende dækker, varierer desuden efter, hvilket kortnetværk der står bag.

Valutaomregning og udlandsgebyrer alt efter korttype

Bestiller du i en butik, der afregner i en anden valuta, spiller det også en rolle, hvilke gebyrer kortet tager for omregningen. De gebyrer afhænger mindre af korttypen end af den enkelte bank og kortudbyder. Hvordan valutakurser og kortgebyrer i udlandet spiller sammen, kan det betale sig at se nærmere på før en større ordre fra udlandet, uanset hvilken korttype du ellers vælger.

Virtuelle kortnumre som ekstra sikkerhed

Nogle banker og kortudbydere tilbyder ud over det fysiske kort et virtuelt kortnummer, som kun bruges til onlinekøb og kan spærres uafhængigt af det fysiske kort, nogle gange endda begrænset til en enkelt butik eller en enkelt ordre. Havner det virtuelle nummer i de forkerte hænder hos en netbutik, påvirker det ikke det fysiske kort, som fortsat virker, mens kun det virtuelle nummer bliver spærret og erstattet af et nyt. Princippet kan kombineres med både et kreditkort og nogle debet- eller forudbetalte løsninger, men følger ikke automatisk med hos alle udbydere.

Hvilken korttype der passer til hvilken situation

• Til et fast månedligt budget for onlinekøb egner et forudbetalt kort sig, fordi det teknisk er umuligt at bruge mere.
• Til jævnlige ordrer fra udlandet eller hos ukendte butikker giver et kreditkort som regel de mest etablerede muligheder for tilbageførsel.
• Til hverdagskøb med direkte forbindelse til din saldo passer et debetkort, så længe du holder øje med dækningen på kontoen.

Et eksempel på budgetstyring

Lad os sige, at du sætter præcis 150 euro af til onlinekøb i en måned. Sætter du præcis de 150 euro ind på et forudbetalt kort i starten af måneden, kan der teknisk ikke blive trukket et højere beløb, selv hvis en butik regner forkert ved bestillingen. Går den samme fejltrækning gennem et debetkort med en saldo på 620 euro, bliver den i første omgang bare gennemført, så længe der er penge nok, og du skal efterfølgende få den rettet med din bank. Via et kreditkort med en grænse på 2.000 euro ville sådan en fejl endnu mindre blive fanget af kortgrænsen, fordi der stadig er rigeligt med luft.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket kort egner sig bedst til at begrænse dit forbrug?

Et forudbetalt kort, fordi det kun giver adgang til det beløb, der er sat ind på forhånd, og teknisk slet ikke tillader en betaling ud over det.

Hvorfor foretrækker nogle butikker kreditkort frem for debetkort?

Kreditkortbetalinger er for forhandleren ofte forbundet med etablerede, standardiserede procedurer ved tilbageførsler, hvilket for nogle butikker gør håndteringen mere forudsigelig end ved andre korttyper.

Er et forudbetalt kort knyttet til en lønkonto?

Ikke nødvendigvis. Nogle forudbetalte kort kan fyldes op og bruges uafhængigt af en eksisterende lønkonto, andre er knyttet til en konto, som beløbet bliver fyldt op fra.

Hvad sker der med et debetkort, hvis der ikke er dækning på kontoen?

Alt efter banken bliver betalingen enten afvist, eller kontoen går i minus, afhængigt af din aftale om kontoen. Det adskiller sig fra et forudbetalt kort, hvor et overtræk er udelukket fra starten.

Kan det betale sig at have et virtuelt kortnummer ud over det almindelige kort?

Hvis din bank tilbyder det, er det en enkel ekstra beskyttelse ved onlinekøb, fordi det kan spærres adskilt fra det fysiske kort. Det er ikke nødvendigt, men supplerer blot de muligheder for tilbageførsel, der i forvejen findes ved kreditkort eller debetkort.